-
Anders Dam tjente millioner som Danmarks bankkonge. Nu er han gået på pension og ser lykken i et helt andet lys
Source: BDK Finans / 27 Jul 2025 07:14:26 America/Los_Angeles
Anders Dam har fået en ny hobby. Han er begyndt at læse ingredienslisten, når han står i supermarkedet med en madvare i hånden. Er den ultraforarbejdet, er den bandlyst fra hans indkøbskurv. »Jeg går op i det. Helt vildt meget,« understreger han. Øvelsen er uden tvivl sund for alle, men det virker lidt uden for karakter, at Anders Dam læser etiketter. Den tidligere version af ham ville sjældent have tid til den slags. Men den version stoppede med at eksistere for snart to år siden, da Anders Dam satte sig i en hvid limousine og blev kørt til Jyske Banks hovedkvarter i Silkeborg. Køreturen markerede slutningen på en æra. Anders Dam, der stadig holder rekorden som Danmarks længst siddende bankboss, trådte tilbage som ordførende direktør i Jyske Bank efter 26 år på posten. Som en slags afskedshilsen skrev medierne, at Anders Dam fik 13,7 millioner kroner med sig ud af døren, men han fik også en anden og for ham vigtigere valuta. Tid. »Jeg har altid haft travlt, og jeg har altid optimeret hvert minut. Men først nu kan jeg se, hvor travlt jeg havde – det fornemmer man ikke, når man er i det,« siger han. Noget af den nyvundne tid har Anders Dam brugt på at tænke over, om man kan købe lykken for penge, for Berlingske har sat ham i stævne for at høre hans syn på lige præcis dét. En stor undersøgelse fra Realdania viser nemlig, at lykken til en hvis grad afhænger af størrelsen på pengepungen. De lykkeligste danskere har eksempelvis ti millioner kroner i formue. Anders Dams bankbog har for længst oversteget den grænse, og hans hjem er et symbol på det. Men han kommer fra helt andre kår. De lykkelige begivenheder er gratis Temperaturen og humøret er højt, da Anders Dam iført sommertøj og stort smil byder velkommen i sin villa lidt uden for Silkeborg. Designermøbler står side om side, og fra hvert rum er der panoramaudsigt over den nærliggende Thorsø og de majestætiske grantræer på den anden bred. På toilettet skal man lige åbne døren for at se udsigten, fortæller den pensionerede bankmand, som voksede op i en toværelses lejlighed med udsigt til en betongård i et af Aalborgs arbejderkvarterer. Den tidligere og travle version af Anders Dam ville sætte en stor skål slik frem til sine gæster, men nu har han i stedet kogt æg, skåret grøntsager og stillet rugbrød, ost og hytteost frem på køkkenbordet. »Det er en spartansk frokost,« siger Anders Dam næsten undskyldende, da han byder Berlingske til bords, men menuen er med omtanke. Den erfarne bankmand har tabt fem kilo siden maj og går i en bue uden om industrielt producerede fødevarer, efter at han var til foredrag med sundhedsforskeren Nicklas Brendborg, der har skrevet bestselleren »Vanedyr«. Man kunne egentligt let mistænke Anders Dam for at have dyre vaner. Bankmænd er i konstant berøring med penge, og den pensionerede bankboss har gennem sine sidste år i banken tjent mere, end de fleste gør gennem et helt liv. Han er well off og økonomisk fri, siger han – og Anders Dam har ikke engang taget første bid af sin rugbrødsmad, før han understreger, at der er en sammenhæng mellem lykke og penge. Men den er lille. »Når jeg ser gennem mit liv, så har 95 procent af mine lykkelige øjeblikke ikke haft noget med penge at gøre,« konstaterer Anders Dam. Hvad med de sidste fem procent? »Der kan være øjeblikke, hvor man giver noget væk eller køber en bil. Men lykken er at få børn, opleve kærligheden og sådan nogle ting. De fleste helt store begivenheder er gratis, og jeg tror desværre ikke, man kan købe sig til kærlighed. Det er i hvert fald en speciel form for kærlighed, og du kan heller ikke købe et godt helbred.« Penge kan til gengæld give glæde og tryghed, erkender den tidligere bankboss, som har været fascineret af penge, lige siden han som dreng så sin fars løn på 500 kroner. Ét år til at vende skuden rundt Kendte man Anders Dam som barn eller teenager, ville de færreste nok have sat deres penge på, at den høje knægt en dag ville blive bankdirektør. Den slags karriereplaner havde han ikke engang selv. Moren var hjemmegående, og Anders Dam havde ambitioner om at træde i sin fars fodspor og arbejde på Aalborg Værft, hvor han fik en læreplads som elektriker efter folkeskolen. Men han sprang fra. »Jeg fik at vide, at vi skulle op i sådan nogle høje kraner, og der måtte jeg simpelthen trække mig. Det turde jeg slet ikke,« siger Anders Dam, der stadig undgår at kigge ned, når han er højt oppe. I stedet endte Anders Dam – ligesom sin søster – på Aalborg Katedralskole, som han hutlede sig igennem med dårlige karakterer. Kun samfundsfag havde vakt hans interesse, og derfor søgte han ind på økonomistudiet i Aarhus. Opstarten var svær. Anders Dam fik »virkelig lortekarakterer«, dumpede en eksamen og gav sig selv ét år til at vende skuden. »Pludselig kom mit gennembrud i andet år på studiet. Og hvad kom det ved? Benhårdt arbejde. Jeg tog mig virkelig sammen, fordi jeg tænkte: ‘Det er sidste udkald, nu er du nødt til at stramme ballerne’,« husker Anders Dam. Arbejdsmoralen og en brændende interesse for økonomi har siden bragt Anders Dam helt til tops i dansk erhvervsliv, men den pensionerede bankboss mener oprigtigt, at held også har båret ham en del af vejen. Han har været heldig med sine arbejdspladser, sine chefer og det ansvar, de har betroet ham allerede i en tidlig alder, selvom han kom skidt fra start på studiet. »Jeg har haft stort held. Det har jeg, det må jeg bare sige. Så I sidder over for en meget, meget glad og nærmest lykkelig mand,« griner Anders Dam. Post fra underbevidstheden Da Anders Dam i oktober 2023 steg ud af den hvide limousine og trådte tilbage som direktør i Jyske Bank, udbasunerede medierne en ting, der for mange er ret privat. Hans årsløn. Den svingede sig op på 10,4 millioner kroner, og det er selvsagt en lønseddel, som i ny og næ gav anledning til lidt bemærkninger i bankdirektørens omgangskreds. Men lønnen kom med en pris, og den kan Anders Dam bedre se nu, hvor han har fået arbejdet på afstand og slapper af på en helt anden måde, end han nogensinde har gjort. »Jeg følte ikke, at jeg var stresset. Men jeg var nok kort for hovedet og sprang for hurtigt til løsningen, når jeg fik en problemstilling præsenteret derhjemme og sådan nogle ting. Man bliver meget løsningsorienteret, når man er i sådan et job der, fordi man skal videre til det næste problem, der skal løses,« siger den pensionerede bankboss. Lønsedlens store summer kostede også Anders Dam en del nattesøvn, for problemerne listede sig ind i hans hoved – også når det lå på puden om natten. Den gamle version af Anders Dam fik »post fra underbevidstheden«. »Jeg har altid haft et søvnproblem, som jeg til dels tilskriver mit arbejde. Før i tiden vågnede jeg meget tidligt og fik det, jeg kaldte ‘post fra underbevidstheden’,« siger Anders Dam og fortsætter: »Der dukkede altid problemstillinger op. Det er underbevidstheden, der arbejder. Nogle, de sover bare, men min underbevidsthed har altid sendt morgenpost.« Efter halvandet år som pensionist begyndte nattesøvnen at blive bedre, men Anders Dams vækkeur ringer stadigvæk klokken 4:50 hver morgen. Det er bare nogle helt andre opgaver, han står op til nu. Penge har aldrig været drivkraften Anders Dam taler og griner mere, end han spiser, så det tager ham en halv times tid at sætte sin rugbrødsmad til livs. Undervejs siger den pensionerede bankdirektør lidt henkastet, at hans egen mor ikke havde meget overskud til at »smøre madpakker og sådan noget« til sine børn. I stedet fik de 25 eller 50 øre, som Anders Dam nogle gange brugte hos bageren. Han købte og udhulede et franskbrød, som han stoppede en romkugle ned i og spiste – og efter skole legede han nede i betongården med sine kammerater. »Der var nogle få fra klassen, der boede i parcelhus, og jeg kunne ikke lide at være på deres plæner, det var sgu noget mærkeligt noget, syntes jeg,« husker Anders Dam. Han tænker sig lidt om, og pointerer så, at opvæksten med relativt få penge lærte bankdirektøren en vigtig lektion om lykken. »Det siger mig, at du kan have en fantastisk lykkelig barndom, selvom du kun bor i en toværelses lejlighed med dine forældre og din søster, det kan du altså, og lege i en gård med beton, det er ikke noget problem. Det er det altså ikke.« Først da Anders Dam var i sit livs etableringsfase med små børn og ejerbolig, tænkte han, at man måtte være lykkelig af at have en masse penge – fordi han følte, at han manglede dem. Koblingen mellem penge og lykke blev mindre i Anders Dams tanker, efterhånden som han arbejdede sig op i hierarkiet. Og hans muntre stemme bliver en overgang meget seriøs, da Berlingske spørger, om penge drev ham op ad rangstigen. »Det var min interesse for økonomi, der drev mig. Jeg ville forstå, hvordan det hele hang sammen, og så er der bare fulgt en bedre og bedre løn med. Jeg havde aldrig planlagt, at jeg skulle være direktør i Jyske Bank. Det gik jeg ikke efter, sådan noget der,« siger han og fortsætter: »Når man tjener så mange penge, som jeg har tjent, og kommer fra det, jeg kommer fra, så tænker man ikke – jeg gør i hvert fald ikke – på at få mere og mere. Det gør jeg ikke. Jeg er bare tilfreds med tilværelsen.« Har lagt et hvepsebo i fryseren Det stråler stadig ud af Anders Dam, at han interesserer sig for økonomi. Han har tænkt over regnestykket bag råderummet, siden politikerne hele tiden opjusterer det – og med en økonoms præcision har Anders Dam kortlagt de ti relationer, han bruger tid på, når vækkeuret ringer: Han sidder i seks forskellige bestyrelser, er med i en genrejsningskomité, støtter Ukraine og passer sine børnebørn, og så er han blevet spejderleder, fordi hans barnebarns hold manglede en frivillig. Anders Dam indrømmer blankt, at den travle version af ham ville være en dårlig spejderleder, fordi han ikke havde overskud til at værne om andres børn. Men det har ændret sig nu. »Det har givet mig så meget at have med de børn at gøre. Det er virkelig hyggeligt, og jeg holder virkelig af dem,« siger Anders Dam. Den pensionerede bankdirektør har allerede planlagt, at spejderne som det første skal dissekere et hvepsebo, han tog ned fra huset, når de er retur fra sommerferie. Boet ligger i fryseren, men det skal vi ikke fortælle hans hustru, hvisker Anders Dam og slår ud i et stort grin. »Min tilværelse er fyldt med glæde, og det er ikke på grund af penge. Det er blandt andet på grund af de ti relationer, jeg indgår i, gode venner og alt muligt andet. Jeg føler ligefrem, at jeg har et helt vulkanagtigt overskud. Hvis I besøger mig om et halvt år, kan det være, jeg sidder i en rullestol. Men lige nu er jeg simpelthen bare et meget, meget glad og tilfreds menneske,« understreger han. Næsten for godt til at være sandt For nylig læste Anders Dam i Berlingske, at lykken topper, når man er 74 år, og den 69-årige ex-bankboss glæder sig over, at han forhåbentligt har flere gode år foran sig. Hvis helbredet følger med – og det skulle det gerne, for Anders Dam træner fire til seks gange om ugen og går op i sin kost – vil han gerne blive lige så gammel som sin far. »Han blev næsten 96 år, og han kørte i bil, til fire måneder før han døde,« lyder det. Anders Dam gik aldrig i sin fars fodspor på Aalborg Værft, men han fortryder på ingen måder, at han sagde nej til lærepladsen som elektriker, for højdeskrækken havde gjort arbejdet svært. Hvis du skulle optimere din lykke, er der så noget, du ville have gjort anderledes i dit liv? »Det er der sikkert, men jeg ville gøre det hele om igen. Jeg har lavet masser af fejl undervejs, men dem lader jeg mine modstandere om at huske. Jeg har virkelig været heldig, for jeg har virkelig været glad for det, jeg har været i. For mig er det næsten for godt til at være sandt. Næsten,« siger han. Anders Dam lægger Georg Jensen-bestikket fra sig, trækker den sortlakerede Y-stol en my frem og rækker sine hænder frem mod køkkenets store vindue, der vender direkte ud til Thorsø. »Jeg kniber med selv i armen over, hvad der er blevet mig tildelt. Jeg bor sådan her og glæder mig hver dag over den her udsigt.« Dagen efter interviewet er udsigten dog en anden, for Anders Dam tager for første gang nogensinde seks uger i sit sommerhus. Det er sådan noget, man kan, når tid er ens nye valuta. https://www.berlingske.dk/dine-penge/anders-dam-tjente-millioner-som-danmarks-bankkonge-nu-er-han-gaaet-paa